Sådan fotograferer du indretning

Inden længe vil det være muligt at få fingrene i produkter til indretning på det største danske stormagasin til indretning og tøj. Derfor har vi hos asmussen fotografi kigget på hvilke tips og tricks man kan bruge til fotografering af indretning af hjemmet.

Sådan kommer du i gang

For at kunne fotografere hjemmets indretning kræver det først og fremmest, at du har et spejlreflekskamera og et stativ. Stativet er uundværlig, da der mange gange kan være udfordringer med plads og lys i forbindelse med fotografering af indretning. Når du har taget billederne, anbefales det at benytte en computer med et godt redigeringsprogram. Dette kigger vi på lidt længere nede.

Forestil dig billedet før du tager det

Det virker simpelt, men et godt trick er at danne sig et overblik over det billede, der skal tages. Man skal naturligvis rydde op for at sørge for at billedet bliver både roligt og overskueligt, og at der ikke er objekter som fx ledninger, der forstyrrer i billedet. Generelt er det vigtigt at fjerne alle overflødige ting, som ikke udgør en vigtig del af formålet med billedet.

Sådan opnår du den rette belysning

Når du danner dig et overblik, skal du også tjekke, hvordan lyset falder i billedet. I forbindelse med fotografering af indretning er det en god ide at prøve på at arbejde med det naturlige lys, hvilket betyder, at man skal slukke for al unødvendig belysning. Hold øje med eksterne faktorer som direkte sollys, da det kan få billedet til at skinne for meget. Det samme kan blitz, og derfor kan det være bedst ikke at arbejde med blitz, medmindre man investerer i en rigtig god en af slagsen.

Sådan indstiller du kameraet

Som med alle andre billeder opnår du det bedste billede ved at indstille kameraet. Det er sjældent en god idé at bruge den automatiske indstilling, da det kan gøre det udfordrende at kontrollere billedet. Det er bedst at fotografere i RAW-format med henblik på den efterfølgende redigering. Du bør også bruge en lav ISO-indstilling for at opnå en bedre kvalitet af billedet.

I forbindelse med stativet, som er essentielt i forbindelse med fotografering af indretning, så kan det være en fordel at have en lang lukketid. Stativet er især vigtigt, når man fotograferer hele rum, da det hjælper med at få mest mulig belysning i billedet. Hvis du ikke er vild med at arbejde med stativ, så kan du undlade det, når du fotograferer nærbilleder af fx dekoration.

Tips til redigering

Der er mulighed for at redigere billeder i alle mulige forskellige programmer på computeren. Det kan være fx Lightroom eller Photoshop. I Lightroom er der mulighed for at arbejde på flere billeder på samme tid og synkronisere dem, så de bliver rettet på samme vis. Generelt er redigering et must i fotografering af indretning, så man kan redigere kontrasterne og farverne, så billederne bliver perfekte.