Vi opfatter ofte den bildende kunst som noget med maleri, skulptur og grafisk arbejde. Men de senere år har fotokunst som kunstart udviklet sig enormt og fået meget stor opmærksomhed. Ikke mindst er det tilfældet i USA, hvor fotokunst ikke bare handler om at tage det perfekte billede, men har udviklet sig som en selvstændig kunstart.
Er du selv fotograf, kan du udvikle tingene lidt videre og selv begynde at arbejde med kunstneriske motiver, arrangerede motiver og dyrke mange af de trends i fotografi, som er oppe i tiden.
Hvis du vil have fotokunst på væggene, kan du købe kunst i form af plakater, som du kan pryde dit hjem med. Fotokunst på plakater kan anvendes dekorativt på mange måder. For eksempel kan du dekorere et rum med et bestemt tema, som måske matcher det, som rummet bliver brugt til, eller som har en farveholdning, som du synes passer godt til rummet og det lys, der er i det. Hvis du anvender fotokunst på plakater i dit køkken, kan du således vælge kunst, hvor der arbejdes med motiver som mad, råvarer, restauranter og andet, der hører køkkenets arbejdsfelt til. Og i soveværelset – ja, det overlader vil til fantasien…
Er der fordomme mod fotokunsten?
Inden for fotokunst har vi i Danmark længe været mere tilbageholdende med at anerkende den som kunstart, end man har været i andre lande – USA har længe dyrket det felt, som nævnt, men også lande som Tyskland, Finland og vort nordiske naboland Sverige har fotokunst længe været moderne.
Måske skyldes vores lidt langsommere tilgang til fotokunst, at vi ikke altid har betragtet fotografi som en kunstart, men som et håndværk og som noget, man jo blot kan reproducere i så mange eksemplarer, som man vil. Man kan således sige, at der har været lidt fordomme over for fotografiet som kunst. Men der er en stigende interesse for fotokunsten, hvor der ikke mindst arbejdes med sort-hvid fotografering og andre særlige genrer, som giver fotografen nye muligheder.
Priserne følger malerier
Priserne på fotokunst kan godt være pebrede, hvis man vælger fotokunst skabt af nogle af de mest anerkendte fotografer på markedet. Ofte publiceres deres fotografier i meget begrænsede antal, typisk i editioner på fem, og priserne følger ofte malerier af tilsvarende kunstnerisk kvalitet. Men har man ikke et stort budget, kan man sagtens finde fotokunst til en langt billigere penge – for eksempel ved at købe den i form af plakater, som prismæssigt er mere tilgængelige.
Gallerier
Der er her i landet efterhånden en del gallerier, der udstiller og sælger fotokunst, så hvis man vil have fotokunst af de bedste kunstnere på væggen, kan man besøge disse. Der er især gallerier i København, der dyrker fotografiet son kunstart, men Aarhus er som den største by i provinsen også godt med.
Også kunstmuseerne har jævnligt udstillinger med fotokunst. Så når verden igen åbner efter coronaens hærgen, og vi kan besøge gallerier og museer igen, er der muligheder nok for at danne sig nye indtryk af det spændende univers, som fotokunsten udgør. Det gælder kun om at komme i gang med at dyrke fotografiet om kunstart.