Hvis du leder efter et alternativ til malerier på væggene, skal du måske overveje fotografier.
Fotografier kan, især når det er dine egne, tilføre noget personlighed til hjemmet, samt vække følelser hos beskuerne. Fotografier fanger øjeblikke, fortæller historier og kan fortælle om interesser eller minder på en særlig måde.
Når man vælger fotografier til hjemmet, er det vigtigt at overveje både motivet, og hvordan det harmonerer med rummet. Det er dog lige så vigtigt at tænke på, hvordan man præsenterer fotografierne, og ikke mindst når det handler om valg af rammer.
Meget mere end blot en ramme
Rammen fungerer som meget mere end blot det der holder fotografiet på plads. En ramme formår for eksempel at fremhæve eller måske nedtone billedets betydning. Tjekker du en webshop som Framemarket ud, kan du straks gå på jagt efter et væld af rammer, der kan fungere som det rigtige bindeled mellem farver, stil og tema og det rum, som fotografierne er placeret i.
Hos Framemarket kan du for eksempel finde minimalistiske, sorte rammer, der tilbyder et moderne udtryk. Webshoppen byder også på et udvalg af rammer med et mere antikt look. Oplagt til dig der ønsker at bringe noget nostalgi til dine ældre billeder.
Du kan også vælge at placere en stor ramme omkring et mindre billede. Det kan skabe noget dramatik og dybde, mens en ramme der sidder “stramt” kan rette opmærksomheden mere direkte på motivet. Passepartout, det ekstra lag mellem rammen og billedet, kan også ændre den måde et billede opfattes på ved at give “luft” omkring motivet, og dermed lede opmærksomheden et andet sted hen.
Skal passe ind i den overordnede stil
Overvej også hvordan rammens materiale og finish spiller ind i indretningens overordnede stil. Trærammer i naturlige toner passer for eksempel ofte godt til varme, hyggelige lokaler, mens metalliske rammer egner sig til moderne, industrielle rum.
Du kan også prøve at bryde med normerne og gøre det hele omvendt. I sidste ende er fotografi trods alt et spørgsmål om personlig smag.