Fasthold historien
Kigger du i en avis eller et magasin fra slutningen af 1800-tallet, så vil du se, at der for det første er meget få illustrationer til de enkelte historier, og for det andet er der ofte tale om tegninger, kobberstik eller en anden form for hånd-kreeret illustration af begivenhederne.
I dag tager vi det som en selvfølge, at blade og aviser er fyldt med fotografier til de enkelte artikler, og fotografiet er ofte den bærende del af formidlingen af en historie. Pressefotografiet er blevet udviklet til fuldkommenhed, og pressefotografen bliver nogle gange næsten betragtet som en mediestjerne, hvis børn bliver klædt på i https://kidsbrandstore.dk/ med det nyeste og hippe tøj.
Udvikling af fotografiet til formidling af nyheder
Fotografiet som en betydningsfuld del af medierne formidling af nyheder og baggrundshistorier fik for alvor vægt i 1930’erne, da fotografiteknikken blev udviklet, så det var til at komme rundt med bærbare kameraer i stedet for de gammeldags apparater, der krævede stativ og stor tålmodighed hos de mennesker, der skulle fotograferes, når kameraerne skulle foldes ud som en harmonika, inden de var klar til brug. Samtidig blev fremkaldeteknikken udviklet, så billederne blev af bedre kvalitet, blev hurtigere at få fremkaldt og nemmere at reproducere.
Dygtige kvindelige fotografer
I begyndelsen var fotografiet i høj grad mændenes domæne. Men efterhånden kom der også kvindelige pressefotografer, som tog deres rolle i udviklingen af fotografiet som medie til formidling af nyheder.
Blandt de første kvindelige fotografer i Skandinavien var svenskeren Alma Haag, der tog masser af billeder for den store svenske avis Dagens Nyheter, men aldrig fik kredit for sit arbejde. Hun var med til at drive avisens klicheanstalt, hvor de fotografiske plader blev omdannet til klicheer, som der kunne trykkes efter i avisen, men efterhånden kom hun selv ud på fotoopgaver. Men sit navn fik hun aldrig i avisen.
Ellen Dahlberg er en anden kvindelig fotograf, og hun blev noget mere kendt end sin forgænger. Men vi er også 15-20 år længere fremme i tiden. Ellen Dahlberg fotograferede verden rundt i 1940’erne og solgte især sine billeder til medier med tilknytning til den socialdemokratiske bevægelse.
Medier benytter færre pressefotografer
I dag er pressefotografiet en højt udviklet disciplin, som lever sit eget liv. Det er en selvstændig uddannelse på uddannelsesstederne for journalistik at blive uddannet som pressefotograf, og på eksempelvis Medie- og Journalisthøjskolen i Aarhus har man udviklet en selvstændig uddannelse som fotojournalist. Her kombineres uddannelsen til fotograf med elementer fra den egentlige uddannelse til journalist, og dermed understreger man, at billedmediet er sin egen genre, der kan bruges til at fortælle sine egne historier i egne, selvstændige rammer.
Pressefotografiet er imidlertid også klemt af udviklingen. Mange medier har ikke længere budgetter til mange fotograflønninger, og derfor er det ofte sådan, især på fagmedierne, at journalisten har et kamera med og så selv snupper de billeder, der skal bruges.