Atmosfære med fortælling
Fortællingen i historien er det som i sidste ende skelner et teknisk godt billede, fra et billede som fanger en. Der kan gives et eksempel. Hvis man f.eks. tager billeder af fuglene på et foderbræt i haven får man meget gode billeder, men de bliver meget monotone og uden en fortælling at fortælle. Kommer der derimod et pludseligt regnvejr ind over byen, og man får billeder af vanddråberne fanget i fjerne. Kan man samtidig fange, den pjuskede fjerdragt fra en fugl der lige har rystet vandet af sig, kommer der historie i billederne. Det er også meget nemmere at fange sit publikum hvis man sørger for at gøre billederne så interessante og med så meget historie som muligt. Kan man fange en fugl der fodrer sine børn, er det en historie man kan forholde sig til. Man kan næsten tænke sig til hvordan fuglen har været en rejse igennem for at finde føde til sine små. Det er langt nemmere at forholde sig til det, end en stille siddende fugl. Dette er bare en fugl.
Fotografering går lige så meget ud på at fange dramaet i et billede. Kan man fange en ørn i det øjeblik den rammer vandoverfladen for at fange en fisk, eller kan man fange et billede af en fugleunges hop fra redden, i sit første forsøg på at flyve. Det med at skabe drama omkring billedet har altså rigtigt meget at sige når det kommer til styrken af billedet. Fanger man det rigtigt billede i fuglens historie, er det tekniske på billedet en meget underordnet formalitet. Lige så vigtigt er det altså at fange omgivelserne omkring dyret, som det er bare at fange et billede af dyret alene.