Historien bag fotografiet
De første ideer til kameraet opstod helt tilbage i Platons tid. Der var spekulationer om det, som senere i historien skulle blive til det vi i dag kender, som kameraet. Disse tankeeksperimenter mindede om det vi i dag kender, som et hullinse-kamera.
Det næste skridt i kameraets historie, var at bruge lys til at danne rammer om et billede. Det fungerede på den måde at man havde et mørkt lille rum, hvor man sørgede for, at der var et lille hul i væggen, ud til lyset. Lyset bliver så fokusere igennem dette lille hul i væggen, og rammer modsatte side af rummet. Her bliver landskaber eller genstande kastet på væggen, og det er begyndelsen af fokus på kameraet.
Fra denne metode, til tiden hvor det krævede kemikalier og andet, skulle der gå mange hundrede år.
Man skal hoppe helt frem til 1200 tallet, før kemikere opdagede stoffer, som var relateret til sølv. Stofferne hed blandt andet sølvnitrat. Dette stof skulle senere vise sig, at være meget billede se
nsitivt. Fra man opdagede stoffet, indtil man fandt ud af, at det kunne bruges i fotografisk sammenhæng, skal vi helt frem til årstallet 1694. Dette blev opdaget af Wilhelm Homberg. Her opdagede han en ”fotografisk-effekt”, i stoffet.
På dette tidspunkt i historien har man det basale man skal bruge, til at begynde, at arbejde med fotografering.
Fra 1700 tallet frem til 1800 tallet, så man blandt andet, at meget af arbejdet gik ud på opfindelser af linserne til ”kameraet”, samt forbedring af mørke rummet, som tidligere nævnt. Folk ville altså eksperimentere med at sætte linser i det, som tidligere bare var et hul i væggen.
Realiseringen af disse opfindelser, skulle vise sig at være lige rundt om hjørnet, og i 1826 udviklede en mand ved navn Nicéphore Niépce, hvad vi i dag kender som det første fotografi.
Mange mennesker havde før i tiden udviklede hvad vi kan kalde et billede
, disse billeder var dog gået i opløsning efter at være blevet fremstillet, men dette var altså det første permanente billede, som stadig frem til i dag eksisterer. Dette billede var 8 timer om at blive taget.
Den efterfølgende proces gik ud på, at forbedre og forenkle måden hvorpå billeder blev taget. Da Nicéphore døde i 1833, overdrog han alle sine papirer og sit arbejde til en franskmand ved navn Louis Daguerre.
Louis skulle inden længe tage arbejdet videre, og udvikle det han kaldte Daguerreotypi. I stedet for at det tog flere timer at tage et billede, tog det nu kun et par minutter.
Ved hjælp af Daguerreotypi blev det første billede, som indeholdt et menneske, taget.
Billedet blev taget i Frankrig, men på dette tidspunkt, havde man stadig ikke havde teknologien til, at fange andet end stillestående motiver.
Billedet er taget i fugleperspektiv, og det eneste stillestående er en person, der sandsynligvis sidder og får pudset sko.